Finansiering af eget udstyr i fremstillingsindustrien
Det er vigtigt for virksomheder i fremstillingsindustrien at have adgang til den bedst mulige maskinpark. Men presset er i dag hårdere end nogen sinde. Højere råvareomkostninger, hurtigere forandringer, miljølove, EU-direktiver og den internationale konkurrence bidrager til at sænke avancerne og skabe usikkerhed om fremtiden.
Et godt svar på disse problemer er skræddersyet finansiering. Takket være vores erfaring fra fremstillingsindustrien har GE Capital indgående viden om forskellige maskiner og deres livscykler. Derfor har vi mulighed for at foretage en ekspertvurdering af udstyrets fremtidige restværdi og dermed også at bære restværdirisikoen. Som følge heraf kan du udskyde beslutningen om, om du ønsker at eje eller ikke eje de nye maskiner til et senere tidspunkt.
Men det drejer sig ikke kun om at få fat i den rette maskine på det rette tidspunkt. Med vores finansiering kan du anskaffe en ”måske for dyr” maskine og alligevel forbedre betalingsflowet og få større økonomisk handlefrihed. Endvidere kan vi godt lide udfordringer som f.eks. at finde nye og endnu bedre løsninger.
Fordelene ved finansiering er mange
- Din virksomheds likviditet bevares, da investeringsudgiften kan spredes ud over en længere tidsperiode med regelmæssige afdrag.
- Du kan udnytte maskinerne direkte uden at skulle betale hele udgiften, når investeringen foretages.
- Du kan investere, når der er behov for det i stedet for at skulle vente på at få frigjort kapital (omkostningen kan overføres fra investeringsbudgettet til driftsbudgettet).
- Du kan få tilpasset afdragene, f.eks. i sæsonafhængige brancher, eller hvis det drejer sig om et projekt.
- Du kan hurtigt og let tilføje og opgradere udstyr i kontraktens løbetid.
- Din virksomheds pengestrøm forbedres, og der frigøres kapital til andre investeringer.